Burkantat & Bode Rechtsanwaltskanzlei
Andreas Bode Rechtsanwaltskanzlei

Kontor

Firmaets Profil – kvalitet – målsætninger

Hvad vi kan gøre for Dem:

Det vigtigste – og dermed overordnede – mål for vor advokatvirksomhed er at løse Deres opgave professionelt, pålideligt og tilfredsstillende for Dem. Vi ansér os selv som Deres kontaktperson og konsulent i alle spørgsmål, der måtte vedrøre Deres virksomhed.

Vort advokatfirma har specialiseret sig på national og international handels- og erhvervsret.

’Forebyggende’ kontraktsudformning

Vi rådgiver vore klienter allerede i den indledende fase før indgåelsen af aftaler og tager i den forbindelse højde for klientens økonomiske interesser. Gennem fremsynet udformning af aftaler kan vi medvirke til at forhindre senere konflikter. At undgå tvister på forhånd har for os prioritet fremfor at skulle få ting på plads senere hen.

Åbning af adgang til nye markeder

I forbindelse med etablering på et nyt marked eller udvidelse af egen synlighed på markedet skal der åbnes op for nye afsætningsveje. Her er det vor hovedinteresse at hjælpe virksomheder på vej.

Selskabsetablering

Udover nyetablering af selskaber kan vi også tilbyde muligheden for at erhverve skuffeselskaber (f.eks. GmbH’er).

Elektronisk samhandel på internettet (e-commerce)

Vi rådgiver business-to-business-udbydere indenfor e-commerce samt sådanne udbyderes kunder forsåvidt angår de hermed sammenhængende juridiske forhold. Introduktion i emnet gives gennem vore kurser.

Kurser / in-house-undervisning

De retsområder, vi er konsulenter i, (af)holder vi også kurser i og foredrag om hos forskellige kursusudbydere – eller vi tilbyder ”in-house-undervisning”. En oversigt over aktuelle kurser findes på vor hjemmeside på internettet.

Procesførelse – møderet for domstolene

Såfremt frivilligt/udenretsligt forlig ikke kan opnås, yder vort advokatfirma erfaren og kyndig assistance i forbindelse med inddrivelse af fordringer samt procesførelse i voldgiftssager og civile og handelretslige søgsmål.

Siden den 01. januar 2000 har advokat Bode møderet for alle byretter og landsretter i Tyskland.