Burkantat & Bode Rechtsanwaltskanzlei
Andreas Bode Rechtsanwaltskanzlei

Kontor

Advokatsalær

Synes De ikke også, det er irriterende at stå med en vare uden pris på og først skulle lede efter en person, som kan oplyse om prisen?

Har De det lidt på samme måde hos Deres advokat?

Hos os kan De altid regne med, at vi oplyser det estimerede vederlag jvf. den officielle tyske lov for advokathonorarer (den såk. RVG = Rechtsanwaltvergütungsgesetz) i henhold til sagens værdi. Tit tilbyder vi et pakkesalær, d.v.s. en fast pris eller en afregning på timebasis. Vor faste timesats er på Euro 200,-- for juridisk rådgivning.

Sager, hvor der sker domsforhandling eller lignende, er vi forpligtet til at afregne efter RVG-loven. I difficile eller omfangrige sager beregnes eventuelt også efter tidsforbrug efter aftale. Selvfølgelig modregnes tidsforbruget med salæren efter RVG-loven.

Juridisk rådgivning er en advokat nødt til at beregne salær for. Det er det, han lever af. I enkelte tilfælde - f.eks. i forbindelse med standardkontrakter eller selskabsstiftelser - kan vi imidlertid tilbyde en fast pris. For Dem betyder det, at De på forhånd kan overskue omkostningerne.

Tøv endelig ikke med at spørge efter advokatsalæret straks første gang De ringer. I et supermarked vil De jo også vide, hvad en vare koster, inden De står ved kassen. Derfor: Spørg også gerne os efter prisen allerede ved første henvendelse.

Iflg. tysk lovgivning ligger der iøvrigt et prisloft på Euro 190,-- (som regel uden moms) plus eventuelle udlæg over enhver ren førstegangsrådgivning for første samtale, når De er forbruger (ikke erhvervsdrivende). Ved erhvervsdrivende begrænser vi salæret til maksimalt Euro 250,-- (som regel uden moms) plus eventuelle udlæg.

Ved påbegyndelsen af sagsbehandlingen opkræver vi regelmæssigt et forskud for det estimerede salær.

Spørg os endeligt om "prisen". Det koster ikke noget.